Del 1: Bliver Superligaens TV-penge fordelt rimeligt?

Velkommen til Sportynomics hvor vi blogger om fodbold og penge.

I denne artikelserie vil vi gå i dybden med uddelingen af TV-Penge i Superligaen. I denne første del vil vi kigge på, hvorvidt pengene er blevet fordelt rimeligt i årets Superliga. I næste artikel vil vi gå i dybden med åbenlyse problemer i strukturen før vi i tredje og sidste del vil foreslå en alternativ struktur, der er mere fair – både sportsligt og kommercielt.

Følg @sportynomics på twitter for automatisk at modtage næste del af artikel-serien.

Fordeling af TV-Penge i Superligaen efter Grundspillet 2016/17

Da Superligaens grundspil efter 26. spillerunde var overstået, var det helt store fokus på, at FC Nordsjælland på sidste spilledag havde overhalet både AaB og Randers i kampen om at nå Mesterskabsslutspillet.

At FC Nordsjælland kunne overhale to hold i 26. spillerunde vidner om en tæt Superliga, hvor kun Brøndby og FCK ligger relativt isoleret i toppen.

NB: alle grafer er interaktive så man kan trykke for at få info for hver enkelt klub

Det samme billede tegner sig også for de samlede TV-Penge, der blev udbetalt efter 26. spillerunde. Som det ses i grafen ovenfor, ligger FCK og Brøndby suverænt i spidsen, efterfulgt af et bredt midterfelt anført af FC Midtjylland, der ”kun” har tjent dobbelt så meget som nummer næstsidst, Viborg. Som rosinen i pølseenden finder vi Esbjerg, der oppede sig gevaldigt i den sidste halvdel af Grundspillet, men stadig sluttede på den sidsteplads i Superligaen, der giver grå hår på direktionsgangene – både sportsligt og økonomisk.

Ved første øjekast virker fordelingen meget fair. FCK og Brøndby er de to største klubber i Danmark og de ligger samtidig nummer 1 og 2 i ligaen. Imidlertid ser f.eks. Esbjergs indtjening også meget lav ud. I den følgende artikel vil vi derfor gå i dybden med, hvorvidt fordelingen giver mening – sportsligt såvel som kommercielt. Med andre ord: Bliver Superligaens TV-penge fordelt rimeligt?

Hvor tæt følger TV-pengene klubbernes placering?

I den første graf var klubbernes rangering baseret på mængden af TV-penge modtaget.

I ovenstående graf er rangeringen derimod foretaget efter placering ved udgangen af grundspillet, hvor klubberne i gennemsnit havde modtaget 13,5 millioner i TV-penge.

Her er der især tre ting, der springer i øjnene:

  • FC Midtjylland er trods en placering som nummer 5 i ligaen nummer 3 i vores lille Moneyball liga med en pæn margen på 1,5 millioner ned til nummer 4 (Lyngby). Det er altså ikke kun i FCMs egen statistik-liga, at klubben ligger nummer 3
  • FC Nordsjælland sluttede som nummer 6 i Grundspillet, men må tage til takke med 11,4 millioner i TV-penge. Der er kun 5 klubber, som har modtaget mindre end dette og alle hold lige omkring FC Nordsjælland har fået betydeligt mere
  • AGF har fået mange flere penge end deres placering ”berettiger” til. Kigger man på klubberne omkring AGF ”burde” de baseret på det rent sportslige have tjent 3-4 millioner mindre svarende til en ~30% reduktion

En anden måde at betragte dette på, er ved at analysere ”TV-penge modtaget pr. optjent point”. Nedenstående tabel viser dette billede i tusinde kroner.

Her er det bemærkelsesværdigt, at AGF har scoret næsten en halv million kroner pr. point, hvilket kun er overgået af Brøndby.

Da klubber med store fanbaser oftest bliver valgt som nummer 1 & 2 af tv-stationerne (der giver klart flest penge) er det ikke overraskende at finde klubber med store fanbaser øverst i denne statistik.

FCK, Brøndby, FCM og AGF tjente alle mere end 400.000 kroner pr. point, hvilket må pine lidt i fx Ådalen, hvor OB må se sig være tredje dårligst pr. point. Det må umiddelbart være en bet for klubben med det store budget og matchende ambitioner.

Igen er Esbjerg helt uden for kategori og det på trods af, at Danmarks mest vindblæste klub sluttede Grundspillet blot ét enkelt point efter AGF og Viborg.

I gennemsnit har klubberne modtaget 371.000 pr. optjent point.

Hvorfor får AGF så mange TV-penge?

For at forstå, hvordan AGF kunne få så meget og Esbjerg kunne få så ”lidt” tager vi et skridt tilbage for at vise, hvordan TV-pengene fordeles.

Udbetaling af TV-penge

Pengene udbetales efter 13., 26. og sidste spillerunde i Superligaen. Her fordeles de efter følgende nøgle:

Placeringspenge (60% af den samlede TV-penge pulje)

Hver klub fra nummer 1-12 får følgende:

  1. 8,0 millioner
  2. 6,3 millioner
  3. 5,2 millioner
  4. 4,7 millioner
  5. 4,3 millioner
  6. 3,9 millioner
  7. 3,6 millioner
  8. 3,3 millioner
  9. 3,0 millioner
  10. 2,8 millioner
  11. 2,5 millioner
  12. 2,3 millioner
  13. 3,2 millioner
  14. 2,5 millioner

Og det ser jo helt go’nat ud. Nummer 13 og 14 får mere end nummer 12?

Ved første øjekast ser det også meget mærkeligt ud, men der er mening bag galskaben. Som et left-over fra den tidligere Superliga struktur med 12 hold er placeringspengene nemlig det eneste som de to nederste klubber modtager.

Udover ovenstående får nummer 1-12 nemlig også følgende:

Markedspuljen – også kendt som TV-puljen (24% af den samlede TV-penge pulje)

Her allokeres pengene efter hvornår klubbens givne kamp i runden er blevet valgt.

  • 1. og 2. valget (3+ og Canal 9 kampene): 325.000 til hvert hold pr. kamp
  • 3. og 4. valget (TV3 Sport kampe): 90.000 til hvert hold pr. kamp
  • 5. og 6. valget (Eurosport 2 og TV3 Sport kampene): 45.000 til hvert hold pr. kamp
  • 7. valget (TV3 Sport eller Canal 9): 0 til hvert hold pr. kamp

Kamppuljen (16% af TV-pengene)

Her er det meget simpelt.En sejr udløser 220.000 kr. og en uafgjort giver 100.000 kr.

Så vi gentager: Hvorfor får AGF så mange TV-penge?

Baseret på ovenstående er svaret meget enkelt: Til trods for vigende resultater, får AGF mange TV-penge fordi klubben har en stor fanbase og dermed er attraktiv for TV-stationerne. Så, hvis man kun synes at point og resultater skal give TV-penge – ja så er det urimeligt. Hvis man synes, at den kommercielle værdi af klubben har betydning (det er jo trods alt i sidste ende, hvad TV-stationerne betaler for), ja så blæser svaret i vinden. For at blive klogere på det graver vi et spadestik dybere og deler TV-pengene op i to puljer.

Følg @sportynomics på twitter for automatisk at modtage næste del af artikel-serien.

TV-penge tildelt på baggrund af spillet på banen

Som nævnt er der tre slags tv-penge:

  1. Placeringspenge
  2. Markedspuljen – baseret på hvornår ens givne kamp i runden bliver valgt
  3. Kamppuljen – penge for sejr og lidt færre penge for uafgjort

Vi vil nu inddele disse i to puljer:

  • Performance-Penge: Det er Gruppe 1 og 3. Disse bliver udelukkende tildelt på baggrund af ens placering og sejre, ergo spillet på banen
  • Kommercielle indtægter: Disse indtægter bliver udelukkende baseret på, hvor attraktiv man er for tv-stationerne, ergo hvornår ens kamp er blevet valgt

Performance-Penge

Rent intuitivt bør performancepenge følge ens placering i tabellen. Dette bekræftes da vi ser, at der er en noget større sammenhæng mellem performancepenge og placering end der var for den totale tv-pulje.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at FC Midtjylland, Randers og AC Horsens har fået flere penge end deres spil på banen ellers har antydet. At dette fænomen overhovedet kan opstå skyldes, at de har haft en bedre placering efter 13 runder end efter 26 runder. Det modsatte kan aflæses hos FCN. Efter 13 runder indtog de blot en 9. plads.

Igen kan vi også opgøre Performance-Penge i, hvor meget hver klub har skrabet ind pr. point. Bemærk at pga. Esbjergs sidsteplads efter begge udbetalingsrunder er denne total også lig deres samlede total (hvor man kun modtager placeringspenge).

Her ses det, at et point er nogenlunde lige meget værd (320.000 kroner) for de 7 øverste klubber i ligaen, dog med FC Nordsjælland som en negativ outlier. I gennemsnit er et point i Superligaen cirka 300.000 kr. værd. Umiddelbart skulle man mene, at et point burde være lige meget værd, uanset om man ligger i bund eller top. Så hvorfor er det ikke det?

Grunden til dette fænomen skal findes i, at man kun bliver belønnet indirekte for de point man skraber sammen, da hovedparten af performancepengene kommer fra ens placering. Der var f.eks. kun 1 points forskel på nummer 3 efter runde 26, Lyngby og nummer 5, FC Midtjylland. Da nummer 3 får 5,2 millioner og nummer 5 får 4,3 millioner var dette ene point således 900.000 kroner værd. Til sammenligning var Brøndbys 13 ekstra point ift. Lyngby også 900.000 kroner værd eller kun 69.000 ekstra pr. point.

Dette bliver selvfølgelig delvist udlignet af, at man også bliver tildelt penge for sejre og uafgjorte kampe, men alt andet lige, vil der i en liga med udbetaling efter placeringer og ikke point opstå situationer, hvor et point kan være rigtig mange penge værd og situationer, hvor et point ikke kan bruges til meget (rent økonomisk).

Især i toppen er der mange ekstra penge at hente i en tæt liga, da der er 1,7 millioners forskel på nummer 1 og 2 og 900.000 kroners forskel på nummer 2 og 3.

Til sammenligning er der ”sølle” 200.000 forskel på en 11. og 12. plads.

Kommercielle indtægter

Ikke overraskende har Brøndby og FCK tjent hovedparten af de kommercielle indtægter fra TV-aftalen. Dette skyldes, at de som oftest bliver valgt som 1. og 2. valg, der begge giver 325.000 kroner. Til sammenligning giver 3. valget kun 90.000.

Udover disse to klubber er der meget lille sammenhæng mellem placering og kommercielle indtægter. Her hænger mængden af tv-penge ”blot” sammen med, hvor stor klubben er. Dette er selvfølgelig lige med undtagelse af årets TV-penge prygelknabe fra Esbjerg, der slet ikke har fået lov til at modtage disse penge givet deres placering som nummer 14 i ligaen efter både 13. og 26. spillerunde.

Hvis denne mekanisme ikke fandtes ville Esbjerg have modtaget 2,5 millioner i direkte kommercielle indtægter, hvilket kun ville være overgået af 5 andre klubber!

Med andre ord er det dyrt at ligge sidst – og endnu mere, hvis man rent faktisk har lidt TV-tække.

Er det ok, at Brøndby og FCK tjener så meget mere?

At bedømme, hvorvidt performancepenge bliver rimeligt tildelt er meget nemt – her kan man sammenligne antal point med udbetalte TV-penge som vi allerede har gjort.

For de kommercielle indtægter forholder det sig anderledes.

Her kunne man f.eks. sammenholde kommercielle indtægter med totalt antal seere af kampen.

Det er der dog mange problemer med. Et åbenlyst eksempel er, at der er mange flere personer, som har 3+ end Eurosport.

Et alternativt er, at kigge på antal medlemmer af fanklubberne. Dette giver dog kun et indtryk af, hvor mange der har det givne hold som 1. prioritet.

Så hvordan kan man på en retfærdig måde opgøre interessen omkring et hold?

Her kommer gode gamle Facebook ind i billedet.

Vi har per 6. april 2017 indsamlet hvor mange likes hver klub har på Facebook og vil omsætte dette til ”kommercielle indtægter pr. Facebook like”.

Klubbernes antal likes på Facebook

Inden vi holder tingene op mod hinanden vil vi starte med at præsentere klubberne sorteret efter antal likes på Facebook.

Først et hurtigt status-tjek: Giver grafen mening og er den som forventet?

Svaret er i overvejende grad ja.

For undertegnede er det mest overraskende, at AGF ligger nummer 5 og ikke nummer 3. Kigger man på de andre klubber ”burde” AGF i min optik have cirka 100.000 likes.

Derudover har FC Nordsjælland også flere likes end forventet.

Det kan der være mange grunde til som vi ikke vil gå i dybden med.

Dog er det slående, at en af Danmarks bedst drevne klubber (set udefra), FC Nordsjælland, ”overperformer” mens AGF, ligesom på banen, ”underperformer”.

Med andre ord er denne data ikke perfekt, men formentlig det bedste vi har.

Lad os derfor kigge på, hvor mange kommercielle indtægter hver klub har haft pr. Facebook like:

For første gang i år ligger FCK sidst i noget!

Altså lige med undtagelse af Esbjerg, der på grund af den sjove konstruktion ikke har modtaget noget – hvis ikke den konstruktion fandtes ville hvert like være 80 kroner værd for Esbjerg.

For at vende tilbage til FCK er hvert like på Facebook kun 34 kroner værd i tv-penge, mens den suveræne topscorer er Horsens med 230 kroner pr. like.

Her skal det også noteres, at både Viborg og OB har ligget nummer 13 og kun modtaget kommercielle indtægter i en Superliga-runde. Deres like vil således være cirka det dobbelte værd end det fremgår i grafen.

Tager vi højde for det lander Viborg på niveau med Sønderjyske og OB på niveau med Randers.

Konklusion: Bliver Superligaens TV-penge fordelt rimeligt?

TV-pengene i Superligaen bliver uddelt efter en nøgle, der blander de sportslige præstationer på banen (Performancepenge) med interessen for klubben udenfor banen (Kommercielle indtægter).

Vi har set, at der er en meget tæt, men aftagende sammenhæng mellem Performancepenge og placeringen i Superligaen, hvilket giver mening. Vi har i samme ombæring også set, at enkelte point kan have meget stor værdi i nogen situationer (i en tæt liga) og et enkelte point kan være stort set ligegyldige (i en meget ulige liga). Overordnet set er der dog ikke betydelig forskel på, hvor meget et point er værd…

… altså lige med undtagelse af, hvis man hedder Esbjerg og konsekvent slutter sidst når tv-pengene udbetales. Udover 2,5 millioner i kommercielle indtægter er Esbjerg med 5 sejre og 9 uafgjorte også “gået glip” af cirka 2 millioner kroner fra kampspuljen. Med andre ord ville Esbjerg have tjent næsten det dobbelte, hvis det ikke var for den sjove struktur.

I forhold til klubbernes kommercielle potentiale er der en evidens for, at de store klubber i ligaen bliver underbetalt.

FCK, Brøndby, FCM og AaB er reelt de fire klubber der tjener mindst pr. Facebook like og disse fire klubber er også fire af de største i Danmark.

Det betyder modsat at de mindste klubber i Superligaen, AC Horsens, Lyngby, Sønderjyske, Silkeborg og Viborg alle nyder godt af de store klubbers tv-tække.

Er det fair?

Preben Elkjær ville sige ”der er straffe fordi det er hvad dommeren dømte”.

Ligeledes kan man argumentere for, at klubberne har forhandlet sig frem til og er enige om denne TV-aftale og derfor er den rimelig. Den sikrer f.eks. at de mindre kommercielt attraktive klubber kan konkurrere med de større klubber rent økonomisk.

Vi mener dog, at tingene kan gøres på en bedre måde og i næste artikel vil vi gå i dybden med åbenlyse problemer i strukturen før vi i tredje og sidste del i denne artikelserie vil foreslå en alternativ struktur, der er mere fair – både sportsligt og kommercielt.

Følg @sportynomics på twitter for automatisk at modtage næste del af artikel-serien.

Hvad synes du?

Hvis du har kommentarer eller input modtager vi det selvfølgelig gerne.

Eller er der aspekter omkring TV-pengene du gerne vil have uddybet, så må du meget gerne kommentere nedenfor. Alternativt kan du finde os på twitter